ServicesporKontakt

Hjælp og FAQ

De spørgsmål vi oftest får. Mangler du et svar, så skriv til os.

Hvad er et service-mærke?

Et QR- eller NFC-mærke, I sætter fysisk på anlægget. Når nogen scanner det, ser de hvem der servicerer anlægget, hvornår det sidst blev efterset, og hvornår næste eftersyn falder.

Skal kunden installere en app?

Nej. Mærket åbner en almindelig webside i telefonens kamera eller browser. Kun jeres teknikere logger ind.

Hvordan aktiverer jeg et mærke?

Log ind, scan mærket, og vælg lokation, udstyr, kategori og eftersynsinterval. Derefter er mærket bundet til jeres firma og kan ikke overtages af andre.

Hvem kan se mine interne noter?

Kun jer. Teknikernes interne noter forlader aldrig firmaet. Kunden ser udelukkende det korte resumé, I selv skriver og godkender.

Hvad koster det?

Der er et gratis niveau med plads til 5 mærker, og betalte planer fra 199 kr./md. Fysiske mærker købes i pakker. Se alle detaljer på prissiden.

Hvad sker der, hvis jeg opsiger?

I beholder adgangen perioden ud. Derefter kan historikken stadig læses, men der kan ikke oprettes nye mærker eller registreres nye besøg.

Kan kunden selv se historikken?

Ja. I kan sende et portallink pr. lokation, hvor bygningsejeren ser alt udstyr på adressen og de resuméer, I har godkendt.

Hvad hvis mærket bliver ødelagt?

Historikken ligger i systemet, ikke på mærket. Bestil et nyt mærke, aktivér det på samme udstyr, og historikken fortsætter.